Bekendelse betydning

Ordet bekendelse refererer til handlingen eller processen med at indrømme, offentliggøre eller tilstå noget, typisk en personlig eller moralsk handling, overbevisninger eller følelser. Det kan også referere til en erklæring eller en tilståelse om noget, der tidligere har været skjult eller hemmeligt. Bekendelse kan også bruges i religiøs sammenhæng for at beskrive en trosbekendelse eller en offentlig erklæring af ens tro.

Eksempler på brug

  • Jeg blev bedt om at skrive en bekendelse til min dårlige opførsel.
  • Hans bekendelse kom som en overraskelse for os alle.
  • Vi lyttede til hendes bekendelse med åbne sind.
  • Efter lang tøven besluttede han sig endelig for at lave en bekendelse.
  • Hans bekendelse om, at han havde stjålet pengene, chokerede os alle.
  • Jeg er nødt til at lave en bekendelse og indrømme mine fejl.
  • De bad ham om en detaljeret bekendelse af, hvad der virkelig skete.
  • Min bekendelse til mine forældre om min dårlige karakter blev ikke godt modtaget.
  • Hun måtte give sin bekendelse til politiet og fortælle om sin medvirken i forbrydelsen.
  • Vi er nødt til at få hans bekendelse skriftligt for at kunne bruge det som bevis i retten.

Synonymer

  • Anerkendelse
  • Afsløring
  • Tilståelse
  • Anerkendelse
  • Indrømmelse
  • Erklæring
  • Bekræftelse
  • Offentliggørelse
  • Bekendtgørelse
  • Proklamation
  • Udtalelse

Antonymer

  • Fornektelse
  • Benægtelse
  • Afstandtagen
  • Tiende
  • Lukkethed

Etymologi

Ordet bekendelse stammer fra det gammeldanske ord bekending, som igen kommer fra det middelhøjtyske ord bekenntnisse. Dette ord er dannet af den tyske rod bekennen, som betyder at bekende eller at erklære.I dens etymologiske betydning henviser bekendelse til handlingen med at erklære eller offentligt tilstå noget, typisk en personlig overbevisning, tro eller begået handling. Det kan også sigte mod at indrømme eller erkende en fejltagelse eller synder som en form for afsondrethed eller forsoning.Dens oprindelse indikerer, at det er et ord, der har dybe rødder i at udtrykke personlige sandheder eller principper. Bekendelse har også religiøs betydning og bruges især inden for religiøse sammenhænge, hvor en person bekender sin tro eller indre tro på en bestemt lære eller religion.Derfor kan man sige, at bekendelse i sin etymologiske forståelse er forbundet med handlingen med at erklære eller offentligt tilstå personlige overbevisninger, tro eller begåede handlinger, og det bærer ofte en følelse af sandhed, ærlighed og inderlighed.

Populære søgninger: bekendelser, bekendelser, bekendelse

Andre populære ord: KalderStxUselviskForkasteApostolskGratisHenholdPlumsKoncisBrinkUndervisningHjælperytterTagetageVækUnderbyggeSakristiKoloniRevidereAkademiskMangfoldighedParabolHotDetaljerSivDriftSemitFænomenHinsidanRottekongeKnuserEksplicitUendeligResigneretAzurblåIrreversibelHulKonsolideretGyrometerMitGebyrLentoTarifLunsBriefingFiktionEgenskabSpillejobConnaisseurKussePrioritet