Ordet bona fide stammer fra latin og betyder i god tro eller ægte. Det bruges typisk til at beskrive noget eller nogen, der er ægte, ærlige eller autentiske. Ordet anvendes ofte inden for jura, hvor det refererer til en handling eller en aftale, der er indgået i god tro og uden svigagtige hensigter. I almindelig brug kan bona fide også betegne noget, der er oprigtigt eller troværdigt, som f.eks. en bona fide ekspert på et område.
bøna fide, der kommer fra det latinske udtryk bonus fide, betyder bogstaveligt talt god tro. Det er dannet af adjektivet bonus, der betyder god eller velgørende, og substantivet fides, der betyder tro eller troskab.I den etymologiske forståelse refererer bona fide til en handling eller en tilstand af ærlighed, oprigtighed eller velvilje. Det bruges ofte som et adjektiv til at beskrive noget eller nogen, der er ægte, ærlig og sandfærdig i deres intentioner, pålidelig og i god tro.I retlig sammenhæng betegner bona fide også en handling eller aftale, der er indgået i god tro, uden svigagtige hensigter eller bedrageri. Det betyder, at parterne i den pågældende aftale har handlet i god tro og i overensstemmelse med deres oprigtige intentioner.Samlet set angiver den etymologiske definition af bona fide en tilstand af at være ærlig, oprigtig og troværdig. Det er et udtryk, der understreger vigtigheden af at handle med integritet og god tro i forskellige sammenhænge.
Andre populære ord: Gårdspladsen • Træ • Frisker • Partnerskab • Workshop • Od • Aplomb • Øretæve • Indviklet • Men • Søvejen • First • Interessent • Klenodie • Nårh • Metodologisk • Varerne • Indeks • Solbrændt • Mht. • Fremrykke • Perifer • Ædeltræ • Repressalie • Given • Akut • Havnymfe • Konfigurere • Uafhængighed • Formalisme • Fortjeneste • Platforme • Takkelage • Hæler • Distræt • Medbestemmelse • Portner • Afbryd • Lesbisk • Skytsengel • Udvande • Skruk • Engros • Konventionel • Indgyde • Diplomaten • Gevinsten • Forrygende • Sprogbarriere • Mellem
