Ordet decent betyder at være anstændig, respektabel eller af passende standard. Det refererer til noget, der er acceptabelt eller tilfredsstillende. Det kan også være brugt til at beskrive en person, der opfører sig ordentligt eller har god moral.
Ordet decent kan spores tilbage til det latinske udtryk dēcēns, som betyder passende eller ordentlig. Den etymologiske betydning af decent er derfor baseret på ideen om at opføre sig på en passende og respektabel måde eller at være i overensstemmelse med moralske og sociale normer.Ordet blev senere lånt ind i middelalderens engelsk som decent med en lignende betydning af passende, tilfredsstillende eller hæderlig. Over tid har betydningen af decent udviklet sig til at omfatte andre aspekter af god opførsel, stil eller kvalitet.I moderne engelsk bruges decent generelt til at beskrive noget, der er anstændigt, passende eller acceptabelt inden for et givet kontekst. Det refererer også til noget, der er af god kvalitet eller tilstrækkelig i forhold til standarder eller forventninger.Den etymologiske definition af decent forbinder derfor ordet med ideen om ærlighed, pli, passende adfærd og tilstrækkelighed i overensstemmelse med etablerede normer og værdier.
Andre populære ord: Løsøre • Taskforce • Engelsksproget • Formelt • Sørgelig • Uengageret • Halbal • Insinuere • Varskoet • Uforløst • Levn • Adaption • Mailkorrespondance • Målløse • Van • Græd • Shitstorm • Fade • Bøsning • Kopula • Associere • Bagdør • Hytteret • Anfægter • Køkkenudstyr • Øjesten • Fragmenteret • Forankre • Skændsel • Bravour • Oase • Lignelse • Nå • Symbolsprog • Kampagne • Hvad • Laps • Dementi • Nymfer • Postet • Sote • Berettiget • Onkolog • Tripper • Hot • Tusindkroneseddel • Disse • Udføre • Kloge
