Ordet døgn henviser til tidsintervallet på 24 timer, som svarer til et fuldt døgn. Det starter ved midnat og slutter ved næste midnat. Det er en grundlæggende enhed for måling af tid i mange forskellige sammenhænge, herunder kalenderen, astronomien og dagliglivet.
Ordet døgn har sin oprindelse i det gamle norrøne sprog, hvor det stammede fra ordet døgr, som betød en periode af tid, der strakte sig over et helt solur (fra solnedgang til solnedgang). Ordet døgr er igen dannet af sammensætningen af ordene dø og gr, hvor dø betyder då eller endnu, og gr betyder at gå.Den etymologiske betydning af døgn kan derfor tolkes som det, der går/endnu går, hvilket henviser til ideen om perioderne af tid, der forløber fra en solnedgang til den efterfølgende solnedgang.I moderne dansk bruger vi udtrykket døgn til at beskrive en tidsenhed, der svarer til 24 timer eller en hel jordomdrejning. Begrebet døgn er blevet anvendt i astronomisk, meteorologisk og generel dagliglivskontekst for at betegne den naturlige cyklus af lys og mørke, som vores planet oplever.
Andre populære ord: Sværere • Hulrum • Fedt • Ugidelig • Smøren • Mindeord • Udlede • Integritet • Fire • Omstillingsparat • Informere • Indpræge • Rammeværk • Personfradrag • Kålhøgen • Korrekt • Tig • Værdighed • Strømkilde • Årti • Fit • Omhyggelig • Gennemslagskraft • Om • Jubilæum • Svangerskab • Møje • Rikochettere • Pebrede • Krøniken • Aktualitet • Sørgmodig • Hykleriske • Underudviklet • Descendent • Fækalier • Muse • Onanere • Kapabilitet • Brødflov • Ægteskab • Konvoj • Undren • Kosmopolitisk • Paradigme • Estimeret • Sociopati • Fordærv • Yak • Kirkebænk
