ordhjem.dk

Eremit betydning

Ordet eremit stammer fra det græske ord eremites, som betyder en der bor øde. En eremit er en person, der lever et tilbagetrukket og isoleret liv, væk fra samfundet og andre mennesker. Traditionelt set har eremitter ofte valgt at bo alene i øde områder som f.eks. ørkener eller skove, og de afskærer sig fra materielle goder og verdslige forpligtelser. Eremitter kan være motiveret af religiøse, spirituelle eller filosofiske årsager og søger ofte stilhed og meditation. I dag bruges begrebet eremit også mere bredt til at beskrive en person, der foretrækker ensomhed og tilbagetrukkethed.

Eksempler på brug

  • En eremit er en person, der lever i isolation og afholder sig fra sociale aktiviteter.
  • Den gamle mand, der boede i den hytte i skoven, blev betragtet som en eremit af landsbyboerne.
  • Historisk set har nogle religiøse personer valgt at blive eremitter for at fokusere på deres åndelige praksis.
  • At være en eremit kræver stærk selvbeherskelse og evnen til at trives i ensomhed.
  • Nogle mennesker føler sig draget af det eremitlignende livsstil for at undslippe den moderne verden.
  • Den stilhed og ro, der findes i naturen, kan tiltrække folk til at blive eremitter.
  • For at blive betragtet som en eremit er det nødvendigt at trække sig tilbage fra samfundet og leve isoleret.
  • En eremit kan leve et enkelt liv, hvor de kun fokuserer på deres grundlæggende behov.
  • At være en eremit kan være en måde at forfølge personlig vækst og opnå indsigt og forståelse.
  • Den berømte forfatter J.D. Salinger levede som en eremit i sine senere år og valgte at undgå offentligheden.

Synonymer

  • Klosterbror
  • Munk
  • Eksistentialist
  • Eneboer
  • Asket

Antonymer

  • Asket
  • Karg
  • Ensom
  • Ekskluder
  • Isolat
  • Eneboer
  • Ensling
  • Solitær

Etymologi

Ordet eremit stammer fra den latinske term eremita og dens græske forgænger erēmitēs. Den etymologiske definition af ordet er en person, der lever et isoleret og tilbagetrukket liv væk fra samfundet.Det græske ord erēmitēs er dannet af sammensætningen af præfikset er- (som betyder ud eller fra) og substantivet ēmē (som betyder ørken). Således refererer erēmitēs til en person, der trækker sig ud i ørkenen.Den latinske term eremita blev dannet ved at tage det græske erēmitēs og gøre det til en mandlig form. Dette blev gjort ved at tilføje endelsen -a til erēmitēs. I den latinske kultur blev ideen om en eremit særligt forbundet med kristendommen og religiøst engagement, hvor eremitter trak sig tilbage for at fokusere på bøn, meditation og åndelig fordybelse.I moderne anvendelse henviser begrebet eremit generelt til en person, der søger ensomhed og isolation, ofte af personlige eller åndelige årsager. Det kan også bruges til at beskrive en person, der frivilligt vælger at leve væk fra samfundet og opretholde en simpel livsstil med minimal kontakt med omverdenen.

Populære søgninger: eremit, erimit, eremit betydning

Andre populære ord: SprudlendeAdresserIndsigelseSegregeringKundProjekteredeÅretMeningsAfvigelseHøvlingUundgåeligChenilleInferensDyndSejlePatologiskVisualisereNomineltFiltreringPædofilTaktfuldSom RegelManerKurereHoppeØjensynligtBistandPlantetTydeligereBordTimesOperativKautionistGesjæftHentydningEtårigSansProletarKvabsoBalanImødekommendeDisplayÆstetiskEksklusionStiIdylliskHedderErikaAkrobatSnarer