Ordet fastlægger betyder at definere, bestemme eller etablere noget på en fast og bindende måde. Det kan referere til at sætte regler, retningslinjer eller standarder for noget, eller til at afgøre eller bestemme noget definitivt. Når noget er fastlagt, er det ikke til diskussion eller ændring, og det står som den officielle og bindende beslutning eller definition.
Etymologisk set stammer ordet fastlægger fra den sammensatte dansk-germanske rod fast- og lægge. Fast- kommer fra det oldnordiske ord festr, som betyder fast, stabil eller sikkert. Det kan også relateres til det angelsaksiske ord faest, som har samme betydning. Lægge er afledt af det oldnordiske ord leggja, og refererer til at placere, sætte eller anbringe noget på en bestemt måde eller i en bestemt position. Derfor kan fastlægger ses som en sammensætning af disse to rodord. Det kan forstås som at anbringe eller placere noget på en stabil eller sikker måde, eller at fastsætte noget på en bestemt position eller i en bestemt tilstand. I moderne dansk bruges fastlægger ofte til at beskrive handlingen af at bestemme, fastsætte eller definere noget klart eller binding, som for eksempel en regel, en tidsplan eller en beslutning.
Andre populære ord: Væmmes • Voksfigur • Sædvane • Stadigvæk • Forvarsel • Søgt • Aspekter • Interagere • Etatsråd • Leverancer • Høkassen • Anstrengt • Otium • Kollaboratør • Rekvisit • Erfaringsudveksling • Opførelse • Selvbestemmelse • Adler • Flage • Først • Seglet • Tungsind • Stinke • Doge • Kranie • Konfirmere • Ændres • Tøjfirma • Column • Popup • Tilbagevendende • Fordømme • Gaga • Metropol • Misantrop • Cand.Cur. • Fi • Retrospektiv • Apropos • Studse • Ungkarl • Gågade • Versaler • Legio • Vandpyt • Tryksag • Rådvilde • Direktørtid • Rekvisition
