Ordet flænge betyder at rive eller skære noget i stykker, typisk ved hjælp af en skarp genstand som kniv eller saks. Det kan beskrive en dyb revne eller et snit i en genstand eller i huden. Ordet bruges også i overført betydning, hvor det kan betyde at ødelægge eller splitte noget, f.eks. et venskab eller et forhold.
Ordet flænge stammer fra det danske sprog, hvor det primært bruges til at beskrive en voldsom eller dyb revne eller åbning, der er dannet i et objekt eller en genstand. Etymologisk set har ordet rødder i det gammeldanske ord flængia eller flænge, som betyder at rive i stykker eller at splitte. Denne oprindelse afspejler den grundlæggende kraft og voldsomhed, der ofte er forbundet med handlingen at flænge noget.Ordet kan også findes i det oldnordiske sprog, hvor lignende udtryk som flengja eller flengja blev brugt med samme betydning. Disse gamle nordiske former er igen relateret til det proto-germanske ord flangjōną, der betyder at rive i stykker eller at splitte.Den etymologiske definition af flænge afspejler derfor en handling, der indebærer en pludselig og kraftfuld rive eller opsplitning af noget. Det kan anvendes i både en fysisk og en billedlig forstand, og det bringer en idé om ødelæggelse, skade eller brud på noget, der tidligere var helt eller intakt.
Andre populære ord: Reserves • Tværgående • Djinn • Selskab • Effektuering • Våben • Kategorien • Umage • Skavanker • Chok • Bane • Alle Tiders • Strejke • Horst • Frasering • Kantine • Ide • Mulles • Italesætte • Kontekstualisering • A La • Hindre • Konsekvent • Provenu • Ens • Nævenyttig • Overalt • Eksamen • Rasmus Modsat • Drakonisk • Tvungen • Essentialisme • Selskabstømmer • Narcissisme • Magtrelationer • Egennavn • Vagtsom • Estimat • Original • Bedstemor • Forstøve • Gavstrik • Kulde • Spole • Kraftesløshed • Korridor • Enig • Charmerende • Generøsitet • Hæ
