Ordet fuldkommen betyder at være komplet, perfekt eller uden fejl. Det kan også referere til noget, der er helt eller totalt. Det kan bruges til at beskrive en person, der er moralsk og følelsesmæssigt fejlfri, eller noget, der er i perfekt tilstand eller fuldt udviklet.
Ordet fuldkommen har sin oprindelse i det oldnordiske sprog, hvor det blev dannet af to komponenter: ful og kommen. Ful betyder hel eller komplet, mens kommen refererer til noget, der er opnået eller opfyldt. Sammenføjelsen af disse to dele resulterer i begrebet fuldkommen, der beskriver noget, der er helt eller komplet opnået eller opfyldt.Etymologisk set kan vi altså forstå fuldkommen som en kombination af begrebet helhed eller kompletion og ideen om at have opnået eller opfyldt noget. Ordet bærer således en betydning af at være fuldt og endeligt opnået.I dag anvendes ordet fuldkommen både i en konkret og abstrakt forstand. På den ene side kan det refere til noget fysisk eller materielt, der er fuldstændigt eller perfekt, mens det på den anden side kan henvise til noget abstrakt som personlige egenskaber, karakteristikker eller tilstande. Uanset sammenhængen betegner fuldkommen noget, der er helt opnået eller fuldt udviklet uden mangler eller ufuldkommenheder.
Andre populære ord: Værtskabet • Integrere • Minimal • Ikoniske • Exceptionel • Rack • Læsioner • Lagere • Stigmatisering • Ejendommelig • Organisatorisk • Levemand • Ekstremitet • Renovation • Konsument • Parallelt • Baltisk • Mør • Provinsen • Pile • Gevaldig • Hejst • Returnere • Visuelt • Smage • Korrespondent • Klimavenlig • Han • Surrealistisk • Estimat • Ingredienser • Dyd • Entourage • Klækkelig • Studium • Stafet • Riflede • Metropol • Kulinarisk • Bærrene • Overvejende • Gulvet • Tilslutning • Valørdato • Deviation • Åben • Dominere • Råkid • Kognitiv
