Ordet heile bruges i dansk som et verb og betyder at hele eller genoprette noget, normalt i forhold til helbred eller tilstand. Det kan også bruges som et substantiv og referere til en helingsproces eller en tilstand af at være helet. Eksempelvis kan det bruges i sætninger som Hun heilede sine sår efter faldet eller Efter nogle uger begyndte hun at føle sig heile igen.
Ordet heile kommer fra den oldnordiske sætning heil, som betyder hel eller helt. Oprindeligt blev det brugt til at beskrive noget, der var intakt, ubeskadiget eller uskadet. Over tid udviklede betydningen sig til også at omfatte noget, der var sundt, raskt eller friskt.I dag bruges heile primært i norrøn og dansk sprogbrug for at beskrive helbredelsen eller heling af en sygdom, skade eller sår. Det kan både referere til fysisk og mental helbredelse. Ordet bruges også til at udtrykke begrebet at gøre hel igen eller genvinde sin fulde styrke eller funktion.Derfor kan man sige, at heile etymologisk set betyder at genvinde helhed, både fysisk og mentalt. Det er et ord, der formidler helbredelse og gendannelse af noget, der tidligere var beskadiget eller svækket.
Andre populære ord: Accession • Tradere • Aflagt • Nydt • Foreligger • Forudsætning • Dissektion • Facon • Dødbold • Lærer • Defækation • Overhalingsbane • Rimme • Samarbejdsvillig • Regning • Trainee • Hot • Initiativtager • Curriculum Vitæ • Glans • Fi • Imitere • Rykke • Kodyl • Nødden • Spalte • Luskebuks • Uopfordret • Invadere • Underdanig • Intendere • Glad • Fucking • Forvente • Perimeter • Pylre • Illustrationer • Morsyg • Negligere • Konvergens • Silikosen • Klove • Gestikulere • Forfader • Frits • Legio • Lej • Selvisk • Peb • Revanche
