Højland refererer til et område, der ligger højere oppe i landskabet i forhold til det omkringliggende lavland. Det kan være en geografisk betegnelse for bjergområder eller bakkelandskaber, der er karakteriseret ved at være højere og mere kuperet end det omkringliggende flade eller lavtliggende land. Højlandet er ofte kendt for sin varierede og udfordrende terræn, hvor man finder bjerge, klipper, plateauer og dybe dale. Højlandet er ofte attraktivt for udendørsaktiviteter som vandreture, bjergbestigning og skisport.
Ordet højland stammer fra det gamle nordiske sprog og er sammensat af to dele: høj og land. Høj har sin oprindelse i det oldnordiske ord hárr, som betød høj eller bjerg. Dette er muligvis relateret til det gotiske ord hauhs, der også betyder høj eller bjerg. Denne betydning afspejler sig i, at højland normalt er karakteriseret ved at have høje eller bjergrige områder.Land er en germansk rod og har været en del af det danske sprog siden oldtiden. Ordet refererer generelt til et geografisk område, der adskiller sig fra vand eller andre territorielle grænser.Således kan vi definere højland etymologisk som et geografisk område, der er karakteriseret ved sin højde eller ejendommelige indhold af høje eller bjerge.
Andre populære ord: Skud • Berettige • Udestående • Passiv • Hjemmel • Valgfrit • Horst • Myriade • Immervæk • Præcis • Dobbeltværelse • Salgsprovision • Købmand • Nikke • Inden For • Pps • Ledigt • Dribl • Niche • Sikkerhed • Forundre • Pore • Ungdomsarbejder • Ødsel • Scan • Præsentere • Indimellem • Akkreditere • Autoritativt • Prekært • Kompensation • Bevares • Eksamen • Tvetydighed • Ideal • Vante • Spat • Afløser • Besiddelse • Udmark • Paritet • Forfra • Ædedolk • Amplifikation • Ørehænger • Krumtap • Pal • Hhv. • Ræsonnement
