Infinitiv er den grundlæggende form af et verbum (udsagnsord), før det er bøjet i en bestemt tid, tal eller person. Det er den form, man normalt finder i ordbøger, og den bruges til at angive handlingen eller tilstanden uden at binde den til specifikke subjekter, tider eller tal. På dansk er infinitivformen typisk kendetegnet ved at slutte på -e, f.eks. at spise, at løbe, at sove.
Ordet infinitiv stammer fra latin infinitivus, der er dannet af præfikset in- (uden) og substantivet finis (grænse eller afslutning). Den etymologiske definition af ordet infinitiv kan derfor beskrives som uden grænse eller uden afslutning.På et sprogligt niveau henviser begrebet infinitiv til den ubøjelige form af et verb, der bruges til at angive handlingen som en generel eller ikke-tidsbegrænset begivenhed. I mange sprog, herunder dansk, repræsenterer infinitiven verbets grundform og forekommer normalt som et navneord eller en verbal form uden specifikke tidslige bøjninger.Således kan den etymologiske definition af infinitiv også ses som en beskrivelse af verbets ubegrænsede karakter i denne form, der ikke er bundet af bestemte tidslige grænser eller afslutninger.
Populære søgninger: infinitiv, infinitiv, hvad er infinitiv, infinitiv dansk, infinitiv betydning, hvad betyder infinitiv
Andre populære ord: Anger • Empirisk • Ignorering • Indbringende • Jævnføre • Re • Træls • Hviske • Ærgerrig • Kondolence • Bookede • Fortage • Minded • Resultat • Ideal • Gnist • Uforståenhed • Hjemsende • Engagere • Kontinuitet • Spillested • Gunstig • Ismer • Grin • Loco • Performance • Varg • Objektive • Fæ • Status Quo • Konservativ • Forudse • Redundans • Mindeord • Repræsentativ • Stak • Cru • Gerningsmand • Kontra • Resource • Guidet • Give • Faraon • Musthave • Væbner • Alting • Virak • Gnier • Autorisere • Ekskæreste
