Ordet irrer er en bøjningsform af verbet irre i 3. person ental nutid. Irre betyder at fare vild, at komme væk fra den rigtige vej eller at miste orienteringen. Det kan både bruges i bogstavelig forstand, når man taler om at gå eller køre forkert, eller i overført betydning, når man eksempelvis taler om at miste retning i livet eller at have svært ved at finde ud af en opgave.
Irrer er et ord af dansk oprindelse og bruges i dag primært som en slangudtryk for en person, der opfører sig på en mærkelig eller vanvittig måde. Etymologisk set kommer ordet irrer fra det gamle danske ord irrhus, som betyder sindssyg eller vanvittig. Dette ord stammer igen fra det oldnordiske ord irr, der betyder vild eller gal. Denne røddes oprindelse kan spores tilbage til det tyske ord irre, der betyder forvirret eller sindssyg. Dette tyske ord kan være beslægtet med det gotiske ord airs, der betyder dårskab eller tosk.Således kan ordet irrer ses som en dansk version af disse oprindelige ord, der alle refererer til en person, der handler i modsætning til forventningerne eller på en måde, der er mærkelig og forvirret.
Andre populære ord: Ingredienser • Syn • Hilsen • Emotiv • Svejse • Bruttoindkomst • Stevedore • Kontekstualisere • Sutter • Syvsover • Løgn • Honnet • Diabolsk • Marginalisering • Koncipere • Forude • Stagnere • Fjong • Ting • Ligebenede • Purisme • Sjakal • Færdiggjorde • Gringo • Harlekintern • Habituel • F.Eks. • Imellem • Fjær • Muldstof • Dunkes • Community • Balalajka • Tværsnit • Smædekampagne • Formelt • Halvvejs • Dysfunktionel • Varmt • Rolle • Feriedestination • Individualist • Kolonial • Togskinne • Fatalt • Diplomatisk • Spidskandidat • Mums • Bjørnetjeneste • Valgmulighed
