Ordet læsp refererer til en talefejl, hvor en person har svært ved at udtale lyden s korrekt. Personen kan enten udtale lyden med en hvæsende eller sløret lyd. Læsp kan påvirke taleforståelsen og den generelle kommunikationsevne.
Ordet læsp stammer fra det gamle danske sprog og har sin oprindelse i det oldnordiske udtryk hleipsa, som betyder at tale med en afvigende udtale af lyden s. Denne lydafvigelse opstår, når tungen ikke formår at røre tandbuen korrekt under udtalen af s-lyden, hvilket medfører en sløret eller sløv udtale af lyden.Etymologisk set kan ordet læsp også spores tilbage til det germanske ord hlaispaz, der igen anvender det samme koncept af at tale med en afvigende s-lyd.Det skal bemærkes, at betydningen af ordet læsp har udviklet sig over tid. Oprindeligt blev det brugt til at beskrive den specifikke udtalefejl, men det er siden hen blevet mere almindeligt at bruge ordet bredere til at beskrive personer, der har denne taleevne eller til nødvendigvis at have en negativ betydning.
Andre populære ord: Stifter • Fabrikant • I Gang • Relativ • Ilpost • Tort • Vismand • Hyggelig • Fjong • Hot • Human • Bukselinning • Afbud • Brysk • Hakkebræt • Lysindfald • Antistatisk • Forholdsvis • Pro • Selvrefleksion • Bjørnetjeneste • Antropocæn • Rutine • Tåbe • Vegetation • Drastisk • Bæreevne • Modløshed • Mos • Koncis • Jeg • Virksomhed • Skøn • Spur • Ligesom • Agre • Yndlingsfarve • Ødelægge • Intern • Faktura • Grandkusine • Medborgerlig • Autoritetstro • Antager • Krum • Affirmativ • Inddrage • Etage • Hvedegryn • Kvaste
