Magistraten refererer til en gruppe embedsmænd eller dommere, der udgør den udøvende og dømmende myndighed i visse jurisdiktioner eller byer. En magistrat kan også være betegnelsen for den højeste retlige myndighed i visse lande. Magistraten har typisk beføjelse til at afgøre juridiske spørgsmål, høre sager og udstede domme. Navnet kommer fra det latinske ord magistratus, som betyder en person, der har magt eller autoritet.
Ordet magistraten stammer fra latin, hvor det oprindeligt var kendt som magistratus. Dette latinord blev afledt fra verbet magistrari, som betyder at være en embedsmand eller at have en offentlig stilling. Etymologisk set kan magistraten derfor defineres som en sammensætning af magister, der betyder mester eller herre, og suffikset -atus, der angiver en handling, tilstand eller erhvervelse. Samlet set kan ordet altså tolkes som en person, der har opnået en højere stilling eller stiller mange i hierarkiet, og som således har autoritet og myndighed til at tage beslutninger og udføre offentlige opgaver.I moderne anvendelse refererer magistraten ofte til den øverste myndighed i en kommune eller by, der har ansvar for at udøve lovgivningsmæssige, administrative og retslige beføjelser. Magistraten består typisk af en gruppe embedsfolk eller politikere, der træffer beslutninger omkring lokalstyring og varetager vigtige funktioner inden for byens eller kommunens område.
Populære søgninger: magistraten, magistraten
Andre populære ord: Klientel • Kan • Attest • Forklare • Opretholde • Oldgræsk • Drap • Bøsning • Hips • Alder • Juls • Katarsis • Synonymordbog • Banalt • Snyde • Søster • Metafor • Touché • Monomani • Planer • Ham • Etik • Rude • Nåede • Deskriptiv • Hyrdetime • Erot • Skol • Forbinde • Tryghed • Ekstatisk • Element • Motorbane • Krave • Idiom • Lente • Interagere • Perfide • Præmiere • Nulre • KlæR • Skalere • Billigste • Musketered • Strømer • Kapitalisterne • Ensfarvet • Nakkeost • Omprioritering • Initiativ
