Ordet mindst bruges som regel som et adjektiv eller adverbium til at angive det mindste beløb, den mindste mængde eller den mindste grad af noget. Det kan også bruges som en sammenligning mellem to eller flere ting for at indikere, at noget er mindre i forhold til de andre. For eksempel kan man sige Hun er mindst 10 centimeter højere end ham eller Han fik mindst kage af alle. I denne sammenhæng kan mindst oversættes til minimum eller lavest.
Ordet mindst kommer fra oldnordisk minnstr, dannet af roden minn (som betyder lille eller mindre) og tilføjelsen af superlativendelsen -st. Betydningen af mindst i etymologisk forstand er derfor den mindste eller den mindre af to ting. Første gang ordet mindst blev brugt var i oldnordisk litteratur, hvor det blev brugt til at sammenligne størrelse eller værdi af to ting. I moderne dansk bruges mindst stadig på samme måde, enten for at angive den mindste størrelse, grad eller betydning i forhold til andre muligheder. Det kan for eksempel bruges til at beskrive en person eller ting, der har mindre størrelse eller mindre indflydelse end andre. Derfor kan man sige, at den etymologiske definition af ordet mindst er at angive den mindste størrelse, grad eller betydning i forhold til andre muligheder.
Andre populære ord: Bedre • Forefalde • Madvare • Berette • Lokalsamfund • Bekræftigelse • Reelt • Flugtforsøg • Tåled • Magtmisbrug • Givet • Dikotomi • Materiel • Boble • Angreb • Vidensbank • Falsetter • Togskinne • Polemik • Massager • Åmand • Fødselarerne • Belejlig • Korpus • Livsnyder • Ruminddeling • Bugsering • Autentisk • Vætter • Tilgodese • Armé • Skole • Undskyldning • Ærefrygt • Connaisseur • Nonverbal • Mand • Boblen • Addere • Varmet • Ordforråd • Trojaner • Stillet • Amorbue • Patina • Legeme • Hægen • Strabadser • Norm • Pittoresk
