Ordet oberst refererer til en militær grad, der typisk anvendes i hæren. En oberst er normalt ansvarlig for ledelsen og kommandoen af en bataljon eller et regiment. Titlen oberst bruges også i visse andre landes militære hierarki.
Ordets oberst kommer fra det tyske ord Oberst, som stammer fra det gammelhøjtyske udtryk obero, der betyder øverst eller over. På samme måde har det også rødder i det middelhøjtyske ord ober, der betyder over eller ovenpå. Oberst betegner en militær grad, der placerer en officer højere end en major, men lavere end en general. Etymologisk set henviser oberst til en person, der er øverst eller har en højere autoritet inden for militæret. Det kan tænkes, at betegnelsen er opstået af nødvendighed for at klargøre rangordenen inden for hæren, hvor det var vigtigt at have en tydelig inddeling af officerer på forskellige niveauer. Den etymologiske definition af oberst kan derfor opsummeres som en officer med øverste ansvar og autoritet på et niveau mellem major og general.
Andre populære ord: Prokurist • Hot • Gir • Suicidal • Onde • Principal • Imposant • Indvie • Prioritet • Enstemmig • Etnicitet • Område • Junta • Pudse • Samlever • Stringens • Dispensation • Kasserer • Alumne • Harniskklædt • Judiciel • Modsat • Materiale • Ydmyg • Metre • Fæstningsanlæg • Ryttere • Konsistens • Geek • Svedende • Gøb • Rodet • Atrofi • Slutspurt • Mater • Søjle • Fiktion • Millimeter • Inklusiv • Agere • Heriblandt • Ditto • Prosaisk • Partoutbillet • Omtrent • Solder • Estime • Syvende Himmel • Spilde • Efor
