Ordet rigskansler stammer fra det tyske ord Reichskanzler. Det refererer til den højeste politiske stilling i det tyske kejserrige i perioden fra 1871 til 1918. Rigskansleren var den øverste leder af den tyske regering og ombudsmændene for kejseren. Stillingen blev bevaret efter dannelsen af Weimar-republikken i 1919, men blev efterhånden afskaffet under nazistregimet i 1933. I dag bruges betegnelsen rigskansler ofte som en generel betegnelse for lederen af regeringen i Tyskland.
Ordet rigskansler stammer fra det gamle tyske ord Reichskanzler, der blev dannet ved at kombinere Reich (riget) og Kanzler (kansler). Den etymologiske betydning af rigskansler kan derfor være kansler for riget.Ordet har sine rødder i det tysk-romerske rige, hvor rigskansleren var en højtstående embedsmand og politisk leder, der fungerede som kejserens nærmeste rådgiver og administrator af rigets anliggender. Titlen blev senere brugt af andre europæiske lande, herunder Tyskland og Østrig, hvor den repræsenterede stillingen som leder af regeringen eller statsoverhovedet, afhængigt af den specifikke kontekst.I dag kan begrebet rigskansler også bruges mere generelt for at beskrive en højtstående politisk leder eller embedsmand, der har ansvar for at styre et land eller en regering.
Andre populære ord: Fred • Vestjyde • Værkfører • Systole • Empiri • Åop • Servere • Processer • Hær • Redegøre • Hudlap • Interim • Versefod • Ligament • Dynamik • Refusion • Konferencier • Have Nogens Ryg • Bonjour • Baller • Turnering • Operationel • Bedst • Nedbryde • Guten • Fascisme • Skævvridning • Paternalistisk • Fuldmægtig • Reaktionær • Imellem • Velfærd • Skabelse • Bal • Termograf • Relation • Opfordre • Højsæson • Reflektion • Blockbuster • Traver • Manuel • Enden • Hawaiiguitar • Febrilsk • Udsøgt • Flair • Yawl • Der
