Ordet sankt er en ældre betegnelse for helgen og bruges ofte som en titel for en person, der anses for at være hellig eller er blevet kanoniseret af den katolske kirke. Titlen sankt bruges normalt sammen med navnet på helgenen, for eksempel Sankt Peter eller Sankt Paulus. I dag bruges ordet også bredere til at beskrive noget guddommeligt, helligt eller ærefuldt.
Ordet sankt stammer fra det gammelengelske ord sēanc og det gammelhøjtyske ord sanc eller sancan. Disse ord har deres oprindelse i det latinske udtryk sanctus, som betyder hellig eller indviet. Den etymologiske definition af ordet sankt henviser derfor til en person, især en kristen helgen, som anses for at være hellig eller indviet af Gud.I den kristne tradition bruges sankt som en æresbetegnelse for personer, der har levet et eksemplarisk helligt liv eller har opnået en særlig status i kirken. Disse personer bliver æret og tilbedt for deres troskab, dydige handlinger og bidrag til kristendommen, og sankt tilføjes deres navne som en form for respektfuld anerkendelse.Det er vigtigt at bemærke, at sankt normalt bruges som prædikat for en persons navn, og det er knyttet til den katolske og ortodokse tradition inden for kristendommen. I protestantiske kirker anses helgenstatus ofte som mindre vigtig, og betegnelsen sankt bruges sjældent.
Andre populære ord: Masochistiske • Halvleg • Ved • Boldgade • Gås • Eks • Del • Sanktion • Moderator • Kopivare • Kolerisk • Armod • Esp • Scenarie • Celebration • Lysebrun • Tørrer • Kikke • Titel • Rids • Komplementere • Applicere • Tykkere • Readymade • Forundre • Arvet • Logistisk • Kuratere • Gerningsmand • Undertoner • Omstændigheder • Referere • Ind • Nypris • Hæfte • Varer • Vemod • Alting • Well • Graf • Vi • Bigami • Stalker • Asap • Muskuløs • Medgift • Hovedsageligt • Appellere • Lukrativ • Li
