Ordet stop er en kommando, der betyder at standse eller høre op med en handling eller bevægelse. Det bruges ofte som et verb og anvendes til at afbryde eller bringe noget til ophør. Det kan også bruges som et substantiv og referere til et stopsignal eller et punkt, hvor man skal standse eller vente.
Antonymer
Ordet stop stammer fra det angelsaksiske ord stoppian, der betyder at blokere eller standse. Dette ord er igen afledt af det gammelhøjtyske udtryk stophōn, der også betyder at standse eller blokere. Den etymologiske definition af ordet stop henviser derfor til handlingen med at afbryde eller bringe til ophør en bevægelse, handling eller proces. Det kan både referere til fysisk at blokere eller forhindre noget i at fortsætte, som f.eks. at sætte en stopklods i et hjul eller lukke en dør. Det kan også have en mere abstrakt betydning, som f.eks. at stoppe med at tale eller handle, eller at bringe noget til ophør eller afslutning.I dag bruges ordet stop i mange forskellige sammenhænge, både i dagligdags tale og i mere tekniske eller formelle kontekster. Dets oprindelige betydning af at standse noget har bevaret sin relevans gennem tiden og er stadig kernen i dets betydning.
Andre populære ord: Hændelig • Normativ • Banje • Forælder • Melankolsk • Opad • Devaluerende • Tough • Spektrum • Reparation • Relation • Specifikt • Soldat • Korist • Betinget • Næbbet • Samler • Bobs • Genstarte • Hvad • Afhængig • Association • Billetkontrollør • Tonser • Dinge • Synonymordbog • Kutyme • Intolerance • Mitigere • Bærrene • Filformat • Rucher • Senil • Moshpit • Armmuskel • Alter Ego • Nutildags • Rektangulær • Bodega • Respondent • Farvning • Agro. • Omstændigheder • Filtrer • Ko • Materialisme • Dublé • Nøjsom • Pløje • Tegnede
