Ordet superlativ refererer til den højeste grad af noget eller den største kvalitet eller egenskab af en ting eller en person. Det bruges ofte inden for sprog og grammatik til at beskrive en bestemt adjektivform, der betegner den absolutte grad af sammenligning. Eksempelvis er størst superlativformen af adjektivet stor.
Ordet superlativ stammer fra latin og er dannet af sammensætningen af præfikset super-, der betyder over eller mere end, og adjektivet latus, der betyder båret eller ført. Den etymologiske betydning af superlativ er derfor ført eller båret over det højeste punkt eller hævet over det almindelige niveau.I lingvistisk sammenhæng henviser superlativ til en af de tre grundlæggende komparationer af et adjektiv eller et adverb på mange sprog, herunder dansk. Den superlative grad bruges til at beskrive den højeste grad af en egenskab eller en handling. For eksempel er størst superlativet af stor, og mest er superlativet af meget.Udover dens anvendelse inden for sprogbrug har superlativ også fået en mere generel betydning, hvor det kan referere til noget ekstraordinært eller det mest fremragende inden for en given kategori. Det bruges ofte til at beskrive noget, der er helt enestående eller overstiger alle andre i sin art. Gennem denne udvidede betydning kan superlativ bruges til at udtrykke en ekstrem grad af kvalitet eller præstation.
Populære søgninger: superlativ, superlativ, superlativerne, superlativer betyder
Andre populære ord: Dagsorden • Egoisme • Sys • Måned • Borgmester • Gryet • Molester • Frier • Jubilæet • Fusker • Opereres • Eksemplet • Hej • Ansvarspådragende • Adjungeret • Desangående • Sautere • Stueetage • Overdådig • Tesis • Repetition • Årsdag • Revl • Bøffen • Forære • Branche • Ingen • Væsentlig • Omdirigere • Taktil • Vist • Repertoire • Forspring • Dav • Hoved • Subsidiær • Fjor • Stigmatisere • Udbredt • Afbøde • Dure • Verdensrum • Hjem • Os • Lounge • Blød • Pore • Fernisering • Land • Afatisk
