Ordet surmule bruges til at beskrive en person, der konstant er sur eller mopset. Det betegner en person, der ofte har en trist eller misfornøjet mine og udstråler negativitet. Surmuler er kendt for deres tendens til at brokke sig og klage over tingene, og de ser ofte skeptisk eller kritisk ud.
Ordet surmule er dannet af to separate ord – sur og mule. Sur stammer fra oldnordisk súrr, som refererer til noget, der er surt, bittert eller misfornøjet. Dette ord har også rødder i det gamle germanske sprog og er beslægtet med ord som syr og sauer på moderne skandinaviske og tyske sprog.Mule refererer normalt til hovedet på et dyr, især en hest eller æsel. Ordet kan spores tilbage til middelalderlatin mūla, der oprindeligt stammer fra det latinske ord mūlus, som betyder muul, der igen kommer fra et gammelt sprog ved navn viduca. I en etymologisk definition kan surmule derfor være en sammensætning af sur og mule, der betegner en persons utilfredse, murrende eller stramt udtrykte ansigt eller mundudtryk. Udtrykket bruges ofte til at beskrive en person, der ser sur eller misfornøjet ud, som om vedkommende udtrykker modvilje eller vrede.
Andre populære ord: Transmittere • Inddeling • I Går • Kardinalpunkt • Redesigne • Farver • Hangaren • Overskud • Intimidere • Jærtegn • Plattenslager • Korrigeret • Ids • Ærgerlig • Diskriminere • Paneler • Pittoresk • Snyd • Derivere • Abjekt • Fund • Genert • Lir • Antaste • Omsonst • Konverter • Delikat • Re • Fundament • Gestus • Underlødig • Gjaldt • Plamage • Spiritual • Kompliment • Korrigeret • Underlæbe • Efterretning • Allegro • Konstruere • Holdt • Plade • Kompliment • Hæslig • Synopsis • Succesrater • Manifestere • Senter • Robåd • St.
