Ordet bjæf betyder typisk lyden af en hunds gøen. Det bruges til at beskrive den karakteristiske lyd, som hunde laver, når de gør opmærksom på sig selv eller forsøger at kommunikere med mennesker eller andre dyr.
Ordet bjæf kommer fra det gammeldanske ord bæb, der betyder at gø. Dette ord stammer sandsynligvis fra det germanske udtryk bauzon, der også betyder at gø. Denne oprindelse kan igen spores tilbage til det proto-germanske ord *buzaną, der betyder at brumme eller larme.Fra et etymologisk perspektiv kan ordet bjæf derfor siges at have en fonetisk udvikling, hvor udtrykket gradvist har ændret sig fra at betegne en lav, brummende lyd til at beskrive den karakteristiske korte og skarpe lyd, der er forbundet med hunde, når de gør.
Andre populære ord: Forår • Familier • Studie • Pacifist • Milits • Kali • I.E. • Polstring • Excentrisk • Gagere • Vokabular • Gu • Forudsætning • Repetition • Beskrivelse • Hedde • Badenymfe • Ølkusk • Praktiker • True • Studie • Stude • Hele • Penetration • Hældning • Stemning • Ønskescenarie • Hæ • Opkald • Naturalier • Finurlig • Curriculum Vitæ • Stig • Entusiastisk • Perifer • Jævn • Aforisme • Live • Forældre • Om • Stadig • Højtaler • Pron. • Fortjeneste • Prestige • Montør • Skete • Tilhugge • Neg • Spir
