ordhjem.dk

Blufærdig betydning

Ordet blufærdig er et sammensat ord, der består af blu og færdig. Blu kommer fra det gammeldanske ord blu, som betyder skamfuld eller genert. Færdig betyder i denne sammenhæng tilbøjelig til eller tendens til. Så når man siger, at nogen er blufærdig, betyder det, at personen har en tendens til at være genert eller skamfuld, især i forbindelse med at udvise eller tale om intime eller private ting. En blufærdig person kan være tilbageholdende med at diskutere eller vise sig frem i sådanne situationer og kan have svært ved at udtrykke sig åbent om disse emner.

Eksempler på brug

  • Han var meget blufærdig og ville ikke vise sin krop frem.
  • Hun følte sig blufærdig ved tanken om at skulle tale foran mange mennesker.
  • Det er vigtigt at respektere andres blufærdighed og personlige grænser.
  • Drengen blev blufærdig, da han opdagede, at nogen havde set ham græde.
  • Kvinden var så blufærdig, at hun altid skjulte sit ansigt bag en maske.
  • Han var alt for blufærdig til at indrømme, at han havde brug for hjælp.
  • Pigens blufærdighed gjorde det svært for hende at åbne op og udtrykke sine følelser.
  • Den ældre mand blev blufærdig, da de unge mennesker begyndte at snakke om intime emner.
  • Det er vigtigt at opdrage børn til at være respektfulde og blufærdige.
  • Kvinden følte sig meget blufærdig ved at blive fotograferet uden at vide det.

Synonymer

  • Genert
  • Skrækkelig
  • Beskedent
  • Forlegent
  • Kurve det

Antonymer

  • Fræk
  • Dristig
  • Udiskret
  • Ubekymret
  • Ugenert
  • Uforbeholden

Etymologi

Ordet blufærdig stammer fra det gamle danske udtryk blodfærdig, der kan opdeles i to dele: blod og færdig.Blod refererer til den røde væske, der findes i vores kroppe, og som er symbollinket til vores liv og vitalitet. I denne sammenhæng betegner det også det indre væsen af en person, deres følelser og passioner.Færdig betyder at være fuld af eller fyldt op med. Det refererer til noget, der er klar, fuldendt eller udført. Sammenfattende kan blufærdig defineres som en person, som er fyldt op med følelser og livskraft, men som samtidig har en høj grad af tilbageholdenhed, reserverethed eller skamfølelse, når det kommer til at udtrykke deres indre følelser eller vise sig frem offentligt. Den blufærdige person er altså forsigtig med at vise for meget af deres indre liv udadtil og behandler deres personlige sfære med respekt og værdighed.

Andre populære ord: RæsonPostcoitalKonsistensUoverensstemmelseVantroKlunsReForvaltningHensætteSågarHandlemulighedFrokosttilbudToutTilhørsforholdAssimilationProSelskabAntasteBorgmesterHundredBarriereVareEmblemKamppladsKumulereOwnerAccessoriskBefrugteFinansmarkedBlidKontekstDerhjemmeIsoleredeNødsagetTempletEmancipatoriskGaffelbidderLammetKommercielWokeismePræsteskabAfkorterGrimmereVha.SnehytteDrivkraftTidshorisontFuturumInfinitiv