Ordet bøjning refererer til handlingen eller processen med at ændre form, retning eller position af noget. I sprogbrug henviser bøjning typisk til at ændre formen af et ord for at vise forskellige grammatiske variationer som f.eks. tal, tid, køn og kasus. I den sammenhæng kan bøjning også betyde at ændre verbalformen af en verbum for at vise forskellige verbale former som f.eks. infinitiv, præsens, datid osv.
Ordet bøjning har en etymologisk oprindelse i det gamle nordiske sprog, hvor det stammer fra det oldnordiske ord beygja, der betyder at bøje eller at vende. Dette ord er relateret til den germanske rod *būgjaną, hvorfra ord som bøjle og bue også stammer.Bøjning refererer i sin etymologiske betydning til handlingen eller processen med at bøje eller ændre retningen på noget. Denne proces indebærer vridning, krølning eller kurvatur af et objekt eller en overflade i en bestemt retning. Ordet kan også bruges i en mere generel forstand til at beskrive tilpasning eller fleksibilitet i forskellige sammenhænge, eksempelvis i grammatik, hvor det refererer til ændringer af ordformen eller syntaktiske strukturer.I nutidens dansk bruges bøjning blandt andet i kontekster som fysik, matematik, arkitektur og det danske sprog. I disse sammenhænge anvendes det til at beskrive den grundlæggende handling af at ændre formen, retningen eller strukturen af noget.
Andre populære ord: Tæve • Skavanker • Indices • Nervøsitet • Parat • Flere • Vemod • Omgængelig • Valbirk • Kapital • Siden • Kollokation • Sektion • Metafor • Quarterback • Finte • Affektiv • Apatisk • Undgå • Motivation • Dimittend • Himmelstrøg • Mig • Bolighaj • Spids • Valørdag • Karsk • Bristede • Propert • Transskribere • Escort • Wc • Signifikant • Niveau • Dispersion • Pure • Faglært • Busk • Masse • Fedterøv • Vokset • Ad Libitum • Entitet • Tænke • Krænke • Anmassende • Postyr • Retshåndhævelse • Studie • Clairvoyant
