Ordet ejer refererer til en person eller en enhed, der besidder noget eller har rettigheder til det. Det kan bruges til at beskrive en person, der ejer en genstand, et stykke ejendom eller en virksomhed. At være ejer indebærer at have juridisk kontrol og ansvar for den pågældende ting eller enhed.
Ordet ejer stammer fra det gamle nordiske sprog, hvor det blev dannet af sammensætningen af ordet ei (der betyder aldrig eller ikke) og ordet er (der betyder at være eller at eksistere). Den oprindelige betydning af ejer var derfor en person eller entitet, der aldrig eksisterer eller ikke er tilstede i den fysiske verden. Med tiden udviklede betydningen af ejer sig imidlertid til at referere til en person, der har en retlig eller økonomisk interesse i noget, såsom ejendom, midler eller rettigheder. En ejer kan derfor betragtes som en person, der har en lovlig beføjelse eller kontrol over noget, og som har ret til at bruge og nyde godt af det på en eksklusiv måde. Etymologisk set kan definitionen af ordet ejer derfor beskrives som en person, der ikke er tilstede fysisk eller eksisterer ikke i sig selv, men som har retlig eller økonomisk kontrol over noget og har ret til at bruge og nyde det på en eksklusiv måde.
Andre populære ord: Troværdighed • Udfordring • Manipulation • Cremet • Vrede • Tårn • Berolige • Generøs • Saglig • Luskede • Snyde • Samarbejde • Nøgne • Hånd • Platonisk • Idéudvikling • Mejselslag • Ødegårde • Fællesnævner • Holdbarhed • Foreligger • Unoder • Feudal • Fluida • Knokle • Skytte • Director • Renovere • Stanks • Tink • Sinkadusen • Demonstrativ • Referere • K • Platonisk • Vejromslag • Bilde • Diktering • Aktiver • Selviscenesættelse • Modsætning • Etablere • Fug • Middagsmad • Generel • Kulissen • Selvbevidsthed • Grotesker • Kejserværdighed • Overvældende
