Farisæer betydning

Ordet farisæer refererer til medlemmerne af en jødisk religiøs bevægelse og en politisk gruppe, der eksisterede i det gamle Israel i det 1. århundrede f.Kr. og det 1. århundrede e.Kr. Farisæerne var kendt for at være strengt trofaste over for jødedommens love og rituelle praksisser.Farisæerne betragtede sig selv som retfærdige og hellige og lagde stor vægt på at overholde lovene og traditionerne i Toraen (jødisk lov). De mente også på det tidspunkt, at de var beskyttere af den jødiske religion og dens traditioner mod græsk-kulturel indflydelse og det romerske styre.Farisæerne var kendt for deres praksis med at opretholde strenge rituelle renhed og for at være formidlere af jødisk lov og tradition. De blev også ofte kritiseret af Jesus i Det Nye Testamente, hvor han ofte beskrev dem som hykleriske og fokuserede mere på ydre fromhed end på indre åndelighed.

Eksempler på brug

  • Farisæerne var en religiøs jødisk sekt i det gamle Israel.
  • Jesus kritiserede farisæerne for deres hykleri.
  • Farisæerne var kendt for deres strenge overholdelse af Moseloven.
  • Farisæerne repræsenterede den ortodokse jødedom i deres tid.
  • Farisæer-lederen Saulus blev senere kendt som apostlen Paulus.
  • Jesus formanede sine disciple om at undgå farisæernes hypocrisie.
  • Farisæerne var imod Jesu lære og prædiken om Guds rige.
  • Farisæerne anklagede Jesus for at bryde Sabbathens regler.
  • Farisæerne holdt ofte offentlig bøn for at vise deres fromhed.
  • Farisæerne var ofte fjendtlige over for Jesus og hans tilhængere.

Synonymer

  • Hykler
  • Skuespiller
  • Bedrager
  • Falsk
  • Forfængelig
  • Troende
  • Fornem
  • Prydelig
  • Stilfuld

Antonymer

  • Hykler
  • Bedrager
  • Villfarelsens barn
  • Falsk from
  • Dobbelttunget
  • Skinnhellighetens mester
  • Selvgod
  • Åndelig arroganse
  • Overfladisk fromhed

Etymologi

Ordet farisæer har sin oprindelse i det græske ord pharisaios, som igen stammer fra det hebraiske ord parush. Ordet parush betyder separeret eller udskilt. Farisæerne var en jødisk religiøs gruppe i det gamle Israel, som opstod omkring det 2. århundrede f.Kr. De betragtede sig selv som værende særligt fromme og rene i deres overholdelse af den jødiske lov, og de forventede også, at andre skulle følge den samme stræben efter perfekt overholdelse af loven. Derfor kan etymologisk set kan farisæer betragtes som betegnelsen for en person eller gruppe, der er hengiven i overholdelsen af religiøse regler og stræber efter stor fromhed og renhed. Ofte bruges ordet dog også mere generelt om en person, der er selvhøjtidelig eller hyklerisk i sin religiøsitet eller moral, og som fremviser et skinnende udvendigt religiøst liv uden en ægte inderlighed.

Andre populære ord: HansKoraløStortPopsangSublimVærsgoBoulevardenKasteboldNodeBukketUltimativHoppeOnshoreEksGebærdeDatadrevenPræsentereVariaGisneAssociationsReferencerammeJuniSecondInterimMarionetTækningLassoKølvandPrøvedeGennemgåKusseAfskårneNytårsfestBelægBusteMolboMunterSædvaneFaktuelOhEnergiskKultAbjektEssentielleUdvindingSouschefMusikalitetCirkulere