Fornægtelse betyder at benægte eller afvise noget, typisk en sandhed eller virkelighed. Det indebærer at nægte at acceptere eller erkende noget, enten bevidst eller ubevidst. Fornægtelse kan være en forsvarsmekanisme, hvor man undertrykker eller benægter ubehagelige eller smertefulde følelser, tanker eller oplevelser. Det kan også bruges til at afvise ansvar eller skyld for noget.
Ordet fornægtelse har en etymologisk baggrund, der kan spores tilbage til det oldengelske udtryk forsacen, som er sammensat af præfikset for- og verbet sacen. Præfikset for-, der her betyder mod eller imod, indikerer en modstand eller negation af noget, mens sacen refererer til handlingen af at benægte eller afvise noget. Ordet sacen har også rødder i gammelhøjtysk, hvor det betyder at nægte eller at benægte.Derfor kan vi sige, at fornægtelse oprindeligt blev dannet for at beskrive handlingen af at nægte eller afvise noget med styrke og beslutsomhed. Det indebærer en aktiv bestræbelse på at benægte eller ignorere en sandhed, en realitet eller en opfattelse, der anses for ubehagelig, uønsket eller svær at acceptere.
Andre populære ord: Sok • Ciselere • Firmament • Pol • Hanrej • Dehydrer • Syn • Subjektiv • Akkurat • Bjergmassiv • Dispositioner • Påkørsel • Nudge • Inkongruens • Tipi • Stendynge • Detektering • Piment • Formelle • Kræfter • Plausibel • Pot • Eskimoer • Entrere • Familiealbum • Koordination • Aften • Rengjort • Remise • Retstavning • Varsko • Dvs. • Bruger • Smigret • Aficionado • Ansatte • Dur • Gængs • Pernitten • Guten • Scoop • Follikel • Serologi • Ty • Integritet • Ekvilibrist • Lærerig • Evighedsblomst • Manifestere
