Ordet hæst bruges normalt til at beskrive en stemme eller lyd, der er hæs eller hæslig. Det kan også referere til en hæs eller hæslig person.
Ordet hæst stammer fra det oldnordiske ord hest, som i sin oprindelse kan spores tilbage til det germanske sprog og det indoeuropæiske rodfæste *ḱekwos. Denne rod henviser til et dyr af typen hest eller hestelignende væsner i bred forstand.Ordet hæst er blevet brugt i den danske sprogtradition med betydningen af et pattedyr tilhørende hestefamilien, som har en karakteristisk kropsbygning, med fire lange ben og en manke, som ofte anvendes som et ridedyr eller til trækkraft.Desuden har ordet hæst udviklet sig til også at have en overført betydning, hvor det kan henvise til en person eller ting, der er stærk, kraftfuld eller hurtig.Etymologisk set er ordet hæst derfor tæt knyttet til dets oprindelige betydning som et bestemt dyreart og dets karakteristiske egenskaber, men det har også udviklet sig til at have en bredere anvendelse i forhold til at beskrive mennesker og ting med lignende egenskaber.
Andre populære ord: Henvendt • Actions • Passiv • Lokation • Doven • Tort • Hyletone • Stryg • Senere • Karensperiode • Brandert • Proksimal • Hindre • Træk • Gemal • Forbehold • Ridder • Tungsind • Udlært • Inden • Manér • Uro • Brandskid • Lussing • Haptisk • Rosin • Stavnsbånd • Silotænkning • Kohler • Konsistens • Akse • Hengive • Oberstløjtnant • Duer • Session • Qua • Sejrsgudinde • Konstateret • Knægt • Lineær • Graduere • Æteren • Bagerst • Otologi • Hævn • Ros • Skærpe • Revolutionere • Marginal • Dusin
