Ordet hir stammer fra sanskrit-sproget og betyder herre eller mester. Det bliver ofte brugt som en høflig titel eller betegnelsen for en person med autoritet eller ekspertise inden for et bestemt område. I moderne sammenhænge bliver ordet dog sjældent brugt, og det er mere almindeligt at bruge udtryk som mester, ekspert eller specialist.
Etymologisk set finder vi oprindelsen af ordet hir i oldnordisk, hvor det stammer fra hirð, der betyder hird eller hærfølge. Hird var i vikingetiden og middelalderen betegnelsen for den gruppe af væbnede mænd, der fulgte en hersker eller en adelsmand, og som var ansvarlige for at beskytte og tjene deres herre.Ordet hir blev senere lånt ind i dansk som et kompakt udtryk for den gruppe af ansatte, der arbejder direkte under en arbejdsgiver eller en leder. Således refererer hir til medarbejdere, der udfører forskellige opgaver og ydelser for en virksomhed eller en organisation.Den etymologiske definition af hir kan derfor beskrives som det kollektive begreb for de ansatte eller medarbejderne, der er i beskæftigelse under ansvar eller kontrol af en arbejdsgiver eller leder.
Andre populære ord: Forkaste • Stadigvæk • Hidrøre • Hosianna • Lystbetonet • Kæler • En • Gopler • Hikste • Agnostisk • Fortrængning • Stryge • Gæster • Vig • Merc. • Luxus • Ryttercykel • Skuffet • Exceptionelt • Tilt • Ondulere • Hidsig • Konstituere • Forlader • Forvandlingsstraf • Tiltro • Tilmelde • Samarit • Fauna • Hyller • Cf. • Rundering • Dråbe • Kommentar • Gymnasietid • Director • Triumf • Sommer • Verificere • Bredde • Vendepunkt • Kærlighedsgud • Hue • Geriatri • Eksplosion • Pis • Mvh. • Grydeklar • Samtid • Trøste
