Ordet hovedet refererer normalt til den del af kroppen, der sidder øverst på kroppen og indeholder hjernen, ansigtet, øjnene, næsen, munden og ørerne. Det er en vigtig del af kroppen, da det styrer vores tanker, sanser og koordination. Ud over dets fysiologiske betydning bruges udtrykket hovedet også symbolisk til at henvise til en persons tankemåde, intelligens eller beslutningsevner.
Ordet hovedet kommer fra det oldnordiske ord hǫfuð, der betyder hoved eller skalle. Dette ord har sin rod i det urgermanske udtryk *haubudaz, der ligeledes betyder hoved. Den ældste kendte brug af ordet hovedet på dansk stammer fra 1100-tallet, hvor det blev brugt med den betydning, vi stadig anvender i dag – nemlig den del af kroppen, der sidder på toppen af halsen og bærer ansigtet og hjernen. Ordet har en lang historie i dansk sprogbrug og har sandsynligvis været en del af det danske sprog siden begyndelsen af vikingetiden.Der findes flere afledte betydninger af ordet hovedet i dansk. For eksempel anvendes det også i udtryk som hovedpine, der refererer til smerte eller ubehag i hovedet, og hovedløs, der henviser til noget eller nogen uden hensigtsmæssig forståelse eller tankegang.Den etymologiske definition af ordet hovedet er derfor et ord med oprindelse i det oldnordiske og urgermanske sprog med betydningen hoved.
Andre populære ord: Tendens • Esp • Hor • Agilitet • Præcise • Rekonvalescenstid • Artikulere • Dømmekraft • Determinisme • Okay • Kreeret • Essentialisme • Kollega • Rituel • Besidder • Percipere • Konfigurere • Hårdt • Dilettanteri • Solo • Sedative • Læsion • Rutschebane • Anspændthed • Hvordan • Kleptokrat • Please • Projektere • Tålmodig • Kæreste • Rebel • Konsekvent • Webinar • Jovial • Opståen • Sidste • Ordre • Ekspanderet • Episodisk • Autoritet • Prekær • Moralisere • Mon • Kævle • Ødelæggelse • Sketch • Uriaspost • Behandling • Kapabilitet • Speede
