Indikativ betydning

Ordet indikativ stammer fra latin og betyder at vise. På dansk bruges det som et adjektiv eller som substantiv i grammatisk sammenhæng. Som et adjektiv refererer det til en grammatisk tilstand, der angiver en konstatering, et faktum eller en realitet. Den indikative tilstand bruges til at beskrive, hvad der er sandt, sker eller er tilfældet.I grammatikken kan verber blive bøjet i forskellige tilstande, herunder indikativ, som er den mest almindelige og bruges til at udtrykke objektive udsagn eller oplysninger. For eksempel: Jeg løber, Hun spiser, Han synger. I modsætning hertil er der også tilstande som subjunktiv eller imperativ, der udtrykker henholdsvis ønsker, muligheder eller befalinger.Som substantiv kan indikativ referere til den grammatikform, der bruges til at udtrykke denne objektive virkelighed i en sætning.

Eksempler på brug

• Det er indikativt for hans personlighed at være så optimistisk.
• Indikativt set er det usandsynligt, at vi når vores mål inden deadline.
• Hendes adfærd er indikativ for en person, der er meget opmærksom på detaljer.
• Han har en indikativ evne til at huske små detaljer.
• En stigning i salg indikativer en positiv udvikling for virksomheden.
• Undersøgelsen giver indikationer på, at der er behov for ændringer i politikken.
• De nye tal er meget indikative for en stigende tendens i forbruget.
• Hans reaktion var indikativ for, at han ikke var interesseret i at fortsætte samtalen.
• De mange fejl i hendes arbejde er indikativ for en mangel på opmærksomhed.
• Det er ikke indikativt for en god leder at tage beslutninger uden at konsultere sit team.

Synonymer

• Angivende
• Beskriver
• Fortæller
• Viser
• Tydeliggør
• Indicerede
• Udpeger
• Peger på
• Angiver

Antonymer

• afvisende
• benægtende
• fornægtende
• ignorerende
• modsigende
• negativ
• tavst

Etymologi

Ordet indikativ stammer fra det latinske ord indicativus, der kommer fra verbet indicare, hvilket betyder at angive eller at vise. Etymologisk set refererer indikativ derfor til noget, der angiver eller viser noget.I grammatisk sammenhæng henviser indikativ til en af de forskellige verbaltider eller moduser, der bruges til at udtrykke en faktisk eller virkelighedsbaseret handling eller begivenhed. Den indikative tid er normalt brugt til at rapportere informationer eller fakta uden at udtrykke usikkerhed eller konjekturer.Etymologisk set kan vi derfor forstå indikativ som en form for verbal udtryk, der angiver eller viser noget på en faktuel og virkelighedsbaseret måde.

Populære søgninger: indikativ, indikativ, indikative, indikative

Andre populære ord: Hensigt • Yndling • Elev • Ensformigt • Absolut • Funktionel • Farvandsudsigt • Reference • Troubadour • Skarpe • Straks • Pol • Metier • Direktion • Samliv • Eremit • Ledsage • I Går • Gerningsmand • Idéer • Angstskrig • Adaptation • Koalition • Ditto • Anmassende • Kidnappe • Bæredygtig • Islæt • Lykkes • Patetisk • Solipsisme • Plads • Byt • Overhoved • Forankre • Biedermeier • Forsager • Svære • Fremmede • Parte • Funktionelle • Havbund • Godkendt • Morak • Kontemplere • Masochist • Amortisering • Kanutter • Nedfælde • Kongefisk