Ordet kæbe refererer normalt til et af de to knogler, der udgør underkæben. Den sidder fast ved ansigtets front og støtter tænderne. Kæben er også involveret i bevægelse af munden, som gør det muligt at tygge, tale og udstøde lyde. Udtrykket at kæbe kan også betyde at tale, især hvis det bliver brugt i en idiomatisk sammenhæng som at have en kæft der ruller eller at have en stor kæft.
Ordet kæbe stammer fra det gamle nordiske ord kjafi eller kjap, hvilket betød kæbe eller mund. Den etymologiske betydning af ordet kæbe kan derfor defineres som den del af ansigtet, der rummer tænderne og er ansvarlig for at tygge og sluge føde. Kæbe kan også referere til evnen til at åbne og lukke munden. Denne etymologiske betydning henviser til en essentiel del af menneskers og dyrs anatomi og spiseadfærd.
Andre populære ord: Politolog • Skamlæbe • Fordækt • Indskrift • Sejr • Søde • Ovenpå • Stilstand • Kutyme • Ajour • Impuls • Konsolidere • Landauer • Taksering • Adstadig • Mumificering • Fråderen • Mente • Viv • Prak • Tranedans • Overvejer • Lidenskab • Forfordele • Spøt • Snip • Overklasse • Bille • Hitlister • Subtile • Bagest • Tilbudsjæger • Studie • Stemningsleje • Sårbarhed • Alsidig • Renovere • Tg • Registrere • Tiere • Køreplan • Præstekjole • Udbytte • Kompliment • Overtændt • Utugt • Bagkant • Slagregn • Kompromittere • Barde
