Ordet konfiskering refererer til en handling, hvor myndighederne beslaglægger eller inddrager ejendom, penge eller andre aktiver fra en person eller organisation som følge af et juridisk påbud eller en strafferetlig lovovertrædelse. Konfiskering kan forekomme i forskellige sammenhænge, herunder kriminelle undersøgelser, skatteinddrivelse eller som en straf for en forbrydelse. Formålet med konfiskering er at straffe, afskrække eller hindre ulovlig adfærd samt at fravriste gavn, der er opnået gennem kriminel aktivitet.
Ordet konfiskering stammer fra latinets confiscare, som betyder at beslaglægge. Etymologisk set er konfiskering en sammensætning af præfikset kon- (som betyder sammen eller hele vejen igennem) og fiscus (som betyder pengetaske eller statskasse).Den etymologiske definition af konfiskering kan derfor beskrives som handlingen, hvorved staten eller en myndighed tager fuld kontrol over eller beslaglægger værdier, ejendom eller penge som straf eller som en legitim foranstaltning i en retlig eller økonomisk kontekst.
Andre populære ord: Projektere • Weird • Fantastisk • Således • Behersket • Hej • Lanceringen • Forbuddet • Appellere • Bu • Nærmere • Tiltrækningskraft • Bøjer • Jordstykke • Diskrepanser • Ferske • Inciterende • Menneskehed • Bloc • Ide • Non • Eskadre • Smag • Hælde • Penge • Opg. • Konsekvens • Mæfikke • Sølvbrudepar • Formel • Manieret • Tjald • Sitcom • Forynge • Forvitre • Sekretariat • Anmod • Føde • Rocker • Sne • Ækel • Levnedsmiddelkontrollen • Stavning • Akribi • Vedhæng • Lufthul • Overflod • Grandprix • Hyggestund • Følelsesregister
