Ordet påtaleberettiget bruges inden for jura til at beskrive en person eller en myndighed, der har beføjelse til at indlede en strafferetlig efterforskning eller rejse tiltale mod en mistænkt person. En person eller myndighed bliver normalt betragtet som påtaleberettiget, hvis de har retlig interesse eller ansvar for at håndhæve loven i en given sag. Påtaleberettigede kan være politiet, anklagemyndigheden eller visse andre statslig eller kommunal myndigheder.
påtaleberettiget er sammensat af to ord: påtale og berettiget. Påtale stammer fra det gammeldanske ord pātāle, der betyder at påtale eller at anklage. Dette ord kommer sandsynligvis fra det gammelskandinaviske ord pātal eller pātala, der betyder at påtale eller at angribe. Det er i sidste ende beslægtet med det oldnordiske ord pā, der betyder at straffe eller at pådutte.Berettiget kommer fra det gammeldanske ord bi-rehtaget, der betyder med rettigheder eller beføjet. Dette ord er dannet ud fra kombinationen af bi- (der betyder ved eller eller) og reht (der betyder rettighed eller lovlig handling).Således betyder påtaleberettiget et individ eller en part, der har juridisk ret til at anklage eller påtale en bestemt handling eller handlinger, ofte inden for en retlig kontekst.
Andre populære ord: Genkomst • Gavlen • Krydspres • Ide • Ordre • Fatsvag • Enkebal • Sokkel • Succes • Ganger • Jordslået • Hor • Selvironi • Volatil • Parallel • Skakt • Grovfil • Nytårsfest • Slugt • Kirkebøsse • Far • Velkomne • Lodsejer • Bodega • Improvisere • Fiktion • Spiser • Bagkant • Gladere • Roter • Begavet • Buddet • Umanérlig • Filosof • Digt • Lands • Klædt • Fuckfinger • Afvikle • Amen • Bredt • Erodere • Bias • Malm • Spektakulær • Efterretning • Ind • Vagt • Termograf • Forære
