Ordet serafin refererer typisk til en type himmelsk væsen eller engel i jødisk, kristen og islamisk mytologi. Serafer er beskrevet som at have flere par vinger og være tæt forbundet med Guds nærvær og hellighed. De optræder ofte som lovsyngende væsener omkring Guds trone. Ordet serafin stammer fra det hebraiske ord saraf, der betyder at brænde eller at blusse op.
Ordet serafin stammer fra det hebraiske ord saraph, hvilket betyder brændende. I den kristne tradition refererer serafin til en engel af den højeste orden, der er forbundet med guddommelig lys, renhed og kærlighed.Etymologisk set kan vi spore ordets oprindelse tilbage til Det Gamle Testamente, mere præcist til profeten Jesajas vision, hvor han beskriver at have set serafiner, der stod omkring Guds trone og priste ham med indbyrdes rækken Hellig, hellig, hellig er Herren, Hærskarers Gud (Jesaja 6:3).Denne beskrivelse af serafiner som brændende væsener knytter sig også til deres åndelige og guddommelige karakter, da ilden ofte symboliserer renhed og hellighed.I nutidens brug af ordet serafin kan det henvise til en person, der inkarnerer dybe følelser af kærlighed, hengivenhed og himmelsk skønhed. Det kan også bruges mere bredt til at beskrive en person eller en ting, der udstråler en utrolig aura af lys, elegance og æstetik.Den etymologiske definition af serafin er derfor forbundet med en ærefuld og guddommelig tilstedeværelse, der både udtrykker renhed, hengivenhed og sublime skønhed.
Andre populære ord: Organisation • Vakt • Bevilge • Lis • Pedantisk • Vænne • Rangere • Os • Digert • Fi • Barn • Livløs • Dimension • Danse • Dunkle • Sekretær • Surrealistisk • Udfældning • Derudaf • Rucher • Dunke • Landskab • Setup • Brysk • Fedladen • Das • Ulejlighed • Marginalisere • Mand • Forståeligt • Statik • Kampsvede • Mile • Status Quo • Smat • Morfologi • Egenskab • Globelinje • Kustode • Erodere • Gen • Prokurist • Sammensværgelse • Flirt • Udle • Intention • Konsistens • Send • Slaphed • Skore
