Ordet time betyder tid på dansk. Det refererer til den konceptuelle måling af sekunder, minutter, timer, dage, uger, måneder og år. Det kan også bruges til at beskrive den generelle rækkefølge eller kronologi af begivenheder.
Ordet time stammer oprindeligt fra det oldengelske ord tim(a), som betød messe, passende øjeblik eller periode med fastsatte begivenheder. Det kan dateres tilbage til det gotiske ord timan og det oldnordiske ord timi, som begge betød tid eller time. Den oprindelige betydning af time blev gradvist udvidet til at omfatte den generelle opfattelse af tidspunktet for begivenheder i menneskers liv. Over tid er begrebet blevet udviklet til at inkludere både måling og opfattelse af sekvensen af fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i forskellige kulturer og samfund. I dag bruges time som en almindelig betegnelse for en måling af tidsintervallet eller -punktet og refererer til det grundlæggende koncept af fortskridende sekvenser af øjeblikke. Det kan også referere til en periode eller varighed, hvor en bestemt aktivitet finder sted eller er planlagt til at finde sted.
Andre populære ord: Værter • Notarius Publicus • Indikere • Minsandten • Kulturel Appropriation • Sikkerhedsmæssigt • Luder • Menneskerettighedsorganisation • Samler • Generisk • Naile • Sekretariat • Sød • Fordre • Konus • Bage • Ambitus • Tøffelhelt • Primær • Studine • Latrinær • Mariner • Glemmebog • Jordskredssejr • Surfe • Moderat • Elevatorstol • Uforståenhed • Ransagning • Dagsorden • Mon • Alabast • Læspe • Rømme • Agrarisk • Lid • Klips • Løsholt • Højtaler • Enquete • Eders • Kerneydelse • Skranter • Sejler • Diæt • Tunge • Personificere • Electric • Udstedelse
