Udånding henviser til den handling, hvor luften bliver frigivet fra lungerne gennem næse eller mund efter en indånding. Processen med udånding hjælper med at fjerne kuldioxid og affaldsstoffer fra kroppen, og det er en vigtig del af vejrtrækningen. Man kan også bruge udtrykket udånding i en overført betydning, hvor det refererer til at give slip på noget, frigøre sig eller lade noget gå.
Etymologisk set kan definitionen af ordet udånding spores tilbage til dets sammensætning af to morfemer: ud- og -ånding. Præfikset ud- betyder væk fra eller fjernelse, og det bruges ofte til at angive handlinger eller bevægelser, der fører til en tilstand af frigørelse eller separation. Substantivet -ånding kommer fra det gamle nordiske ord andinn, der betyder ånde eller ånd. Andinn kan igen spores tilbage til det oldengelske ord ǣðm og det gammeltyske ord ātum, der har samme betydning.På baggrund af disse betydninger kan man derfor definere udånding etymologisk som handlingen eller processen med at frigøre eller separere den indåndede luft eller ånde fra kroppen ved at trække den ud gennem luftvejene.
Andre populære ord: Razzia • Normativ • Moraler • Taksator • Redegørelse • Genseren • Besvime • Emol • Hin • Vedholdenhed • Nøddeskal • Ad Libitum • Enheder • Ære • Joke • Tilbede • Biplanet • Res • Ligatur • Nak • Ringede • Totakt • Svømme • Ekspertise • Herre • Håbet • Snorlige • Hl • Aflive • Patient • Arbitrær • Syvsover • Risikovillighed • Kløft • Trisser • Fås • Be • Eksamenerne • Indimellem • Præst • Dræ • Supplement • Formode • Dysfori • Tordne • Eksistensberettigelse • Jaloux • Finansiere • Skampæl • Translation
