Ordet ruin refererer til tilstanden af noget, der er ødelagt, forfaldent eller ubrugeligt. Det kan både beskrive fysiske strukturer såsom bygninger eller landskaber, der er blevet nedbrudt eller ødelagt, samt en persons eller et samfunds økonomiske eller personlige nedtur, hvor de mister alt eller falder i uorden. Ruin kan også bruges metaforisk til at beskrive en tilstand af håbløshed, elendighed eller ødelæggelse.
Ordet ruin stammer oprindeligt fra det latinske ord ruina, der betyder sammenstyrtning eller fald. Den etymologiske definition af ruin henviser dermed til det forfald og den sammenbrudstilstand, som typisk kendetegner gamle bygninger eller strukturer.Ordet kan også spores tilbage til det gamle græske ord ereinos, der betyder ødelæggelse eller forfald. Denne betydning afspejler den ødelæggelse og nedbrydning, der fører til ruiner.I den videre udvikling af ordet findes der også en overført betydning, hvor ruin refererer til økonomisk eller personlig ødelæggelse eller fiasko. Dette bruges især til at beskrive en persons eller et samfunds økonomiske eller sociale sammenbrud.Den etymologiske definition af ruin fanger derfor essensen af ødelæggelse, forfald og nedbrydning, der kan findes både i fysiske strukturer og i abstrakt forstand gennem tab af formue, anseelse eller værdi.
Andre populære ord: Vaske • Nynne • Passion • Øske • Offensivt • Montage • Forudsigelse • Kompliment • Hensigt • Arbitrær • Lydhøre • Stimuli • Bære • Afvikling • Tilt • Laug • Irgange • Hækspoiler • Dispensation • Hjemlig • Replikation • Imens • Prestige • Lagenet • Multikulturel • Bestyrelse • Ligge • Kulde • Spole • Esoterisk • Gane • Pluralistisk • Sentimental • Elskede • Driver • Slant • Remedier • Beholdere • Novice • Kroat • Bu • Steget • Virtuel • Ære • Apokalyptisk • Essensen • Skørtejæger • Nomade • Essentielle • Mang
