Ordet vanskabning bruges til at beskrive en person eller et dyr, der har en unaturlig eller misdannet kropsform eller udseende. Det kan referere til medfødte abnormiteter, genetiske lidelser eller skader, der har medført en fysisk afvigelse. Udtrykket vanskabning kan være følelsesmæssigt stødende eller nedladende, og i moderne sprogbrug foretrækkes mere hensigtsmæssige termer som person med en sjælden genetisk tilstand eller person med et fysisk handicap.
Etymologisk set har ordet vanskabning en interessant oprindelse. Det kan spores tilbage til det gammeldanske udtryk vanskapen, som var en sammensætning af ordene van og skapen. Van betød fejl eller mangel, mens skapen betød skabning eller væsen. Derfor refererede vanskabning oprindeligt til en person eller skabning, der led af en fejl eller mangel i deres fysiske form eller udseende. Det blev brugt til at beskrive individer, der afveg fra den normale udvikling eller havde medfødte misdannelser.I etymologisk forstand kan man altså definere vanskabning som en skabning eller person, der er ufuldkommen eller unormal i sin fysiske form eller udseende.
Andre populære ord: Subjektiv • Talrig • Remote • Kysk • Forankre • Forvride • Redt • Slap • Kontere • Dårlig • Akademiker • Højdepunkt • Eis • Søde • Stædighed • Være • B • Principal • Innovativ • Børnebørnene • Også • Støtte • Unde • Passant • Vatpik • In • Samle • Boykot • Måneds • Revanche • Dikotomi • Katalog • Emneuge • Penthouse • Ildsjæl • Bygder • Tykke • Ansvar • Daske • Frankofil • Antropologi • Nykåret • Forstod • Dividend • Kavaj • Prærieulv • Toft • Blodskam • Grineflip • Pebret
