Ordet finge er en bøjningsform af verbet at finde. Finge bruges specifikt som nutid af datid af at finde, og udtrykker handlingen med at finde noget i øjeblikket eller i nærværende tid.
Ordet finge stammer fra det oldnordiske verb fengja, der betyder at gribe, at fange eller at tage fat på. Dette verb har senere udviklet sig til det moderne danske ord finge, der bruges om handlingen med at tage noget med fingrene eller at berøre noget let med fingeren.Etymologisk set kan finge dog også have en mere overført betydning. Ordet stammer nemlig fra den germanske rod *fanganą, der betyder at fange, at gribe eller at få fat i. Denne rod er også beslægtet med ord som f.eks. det tyske fangen og det svenske fånga, der begge betyder det samme som finge. Den etymologiske definition af finge kan derfor formuleres som handlingen med at gribe, fange eller få fat i noget enten bogstaveligt eller i mere overført betydning.
Andre populære ord: Blik • Nærighed • Flambere • Gård • Opfølge • Sex • Jogning • Papist • En • Spritnye • Losning • Ståpik • Eklatant • Innovativ • Teknikker • Beskidt • Jurist • Korrespondent • Lægemiddel • Expat • Holeinone • Konveks • Antologi • Sust • Relief • Eksamenerne • Deroute • Dialogisk • Regression • Probat • Tør • Inklusiv • Forstøve • Ordre • Disciplineret • Intelligent • Speede • Highlights • Sporadisk • Knikse • Hinanden • Pren • Kolonne • Tys Tys • Eis • Blik • Vejr • Glorificere • Kodyl • Paradoks
