Ordet frifindelse refererer til en beslutning eller afgørelse i retssystemet, hvor en person bliver erklæret uskyldig eller fri for at være skyldig i en strafferetlig anklage. Det betyder, at vedkommende ikke bliver dømt eller pålægges nogen form for straf. Frifindelse kan ske, hvis retten mener, at der ikke er tilstrækkelige beviser for at bevise en persons skyld eller hvis den anklagede kan påvise sin uskyld. Det er en afgørelse, der bekræfter, at den anklagede ikke har begået den påståede forbrydelse.
Ordet frifindelse kan opdeles i to dele: fri- og findelse. Præfikset fri- stammer fra det oldnordiske ord fríðr, som betyder fri eller frihed. Det er relateret til det oldengelske ord frið, hvilket betyder fred eller beskyttelse. Dette præfiks bruges ofte til at indikere fravær af begrænsninger eller restriktioner.Findelse stammer fra det oldnordiske ord finna, hvilket betyder at finde eller opnå. Dette ord er også relateret til det oldengelske ord findan, som har den samme betydning.Således er frifindelse et sammensat ord, der kommer af en kombination af præfikset fri- og substantivet findelse. Etymologisk set kan det derfor forklares som at finde eller opnå frihed eller fravær af begrænsninger. Termen bruges ofte inden for jura til at beskrive en beslutning eller afgørelse, hvor en person er erklæret uskyldig eller fri for en forbrydelse eller anklage.
Andre populære ord: Uden • Anelse • Vejrforhold • Middagsbord • Surmule • Blomsterseng • Noob • Fornedrelse • Fordre • Akkurat • Madglad • Inkorporeret • Støbe • Program • Komponent • Distributør • Prætentiøs • Pitch • Ekspandere • Sagsbehandling • Værdighed • Storesøster • Ingenting • Normalt • Få • Bygværk • Livslang • Pitch • Versal • Forfalden • Kollektiv • Vil • Divergens • Synergi • Dualisme • Mistro • Loftlem • Thi • Aktion • Special • Rådgiver • Hyggesnak • Fumler • Indvie • Ukurant • Kvantumsrabat • Arketype • Ornitolog • Aber Dabei
