Ordet særlig betyder særskilt, speciel eller unik. Det bruges til at beskrive noget, der er anderledes eller specielt i forhold til resten eller noget, der skiller sig ud på en bemærkelsesværdig måde. Det kan også anvendes til at udtrykke en høj grad af noget, f.eks. særlig interessant eller særlig vigtig.
Ordet særlig har sin oprindelse i det oldnordiske ord sær, hvilket betyder særskilt eller unik. Dette ord kan igen spores tilbage til det proto-germanske udtryk *sairaz, der er forbundet med betydningen at vælge eller at skille sig ud.Gennem tiden har betydningen af ordet særlig udviklet sig til at beskrive noget, der er anderledes, unikt eller specielt i forhold til en helhed eller en generel standard. Det kan også referere til noget, der er ekstraordinært, enestående eller bemærkelsesværdigt.Den etymologiske definition af særlig indebærer dermed en forståelse af ordet som noget, der adskiller sig fra det normale eller det gængse og er karakteriseret ved sin specielle eller usædvanlige natur. Det betegner noget, der har en unik kvalitet eller egenskab, der skiller sig ud og adskiller sig fra det almindelige.
Andre populære ord: Kulminere • Vejr • Balder • Kuratere • Warrants • Regerende • Stringent • Skuller • Veninde • Kanalisere • Stegt • Snedrive • Fast • Badekar • Diametrale • Feinschmecker • Tvist • Fremture • Site • Grooming • Newbie • Kulsort • Kompromittere • Ensemble • Ontologi • Jf. • Fm • Manko • Forurettet • Købetrang • Rødmosset • Habits • Forbier • Ubuden • Dækketøjsskab • Telegraf • Umbra • Hemmelig • Bur • Anoraks • Fråde • Re • Ind • Ung • Autentisk • Påståelig • Føljeton • Bodega • Mesterskab • Kollega
